Betændelse i akillessenen er en overbelastningsskade karakteriseret ved smerter nederst på underbenet omkring senes vedhæftning til knoglen på hælen under løb. Typisk forsvinder smerterne når du har løbet lidt, hvorefter de senere på turen og bagefter vil tiltage. Overpronation øger risikoen for akillessenebetændelse.
Hvad du selv kan gøre:
Initielt:
- Aflastning ifølge RICE princippet: Ro, Is, Kompression og Elevation.
- Betændelsesdæmpende medicin (NSAID) i form af ibrufen tabletter eller voltaren gel. Følg altid den vedlagte vejledning.
- Alternativ træning
Senere:
- Træning af lægmuskulaturen som anført nedenfor:
- Benyt et trappetrin og eventuelt et håndklæde under foden til at øge bagoverbøjning af tæerne. En rygsæk med vægt kan benyttes til at øge belastningen.
- Udfør 3 sæt af 10 gentagelser hver 2 dag, som følgende:
- Kom op på tå på tre sekunder ved brug af begge ben (koncentrisk fase)
- Hold stillingen i to sekunder på et ben (isometrisk fase).
- Sænk igen på tre sekunder på et ben (ekscentrisk fase).
- Aflastning af senen med indlægssål der løfter hælen samt korrektion af overpronation.
- Benyt sko med blød hælkappe.
- Klip en V-formet udskæring i hælkappen på din sko for at undgå tryk på senen og den underliggende slimsæk

- Særlige sokker med skumgummi indlæg på bagsiden kan eventuelt afprøves.
CEP Ortho+ Achilles sokker med indlæg ved akillessenen - Løb på blødt underlag fx i skoven.
Lægelig behandling:
- Blokade med indsprøjtning af binyrebarkhormon (afhængigt af typen af skade)
- Operation hvor sammenvoksninger med seneskeden fjernes
- PRP indsprøjtning (Platelet Rich Plasma)
- Mindre operation med nåle gennem huden (Perkutan longitudinel tenotomi)
Løbedoktor er ikke en erstatning for lægelig behandling. Opsøg altid læge ved manglende bedring eller forværring af tilstanden (Ansvarsfraskrivelse).
Referencer: