Akut behandling

Når uheldet er ude og du er blevet skadet er der en række ting du bør gøre. Princippet du skal følge hedder ‘R.I.C.E’ og står for:

  • Ro
  • Is
  • Kompression (Compression på engelsk)
  • Elevation

Som punkterne angiver, skal du give det skadede område ro. Derudover skal du afkøle området ved at vikle et hviskestykke el. andet stof omkring en pose is som derefter påføres området. Afkølingen kan udføres i 10-15 min med tilstrækkelig pause efterfølgende og gentages ved behov. Derudover skal området under kompression med sportsbind så hævelsen mindskes. Bindet må ikke forhindre blodtilførslen og skal fjernes om natten. Endeligt skal du huske at løfte området over hjerteniveau fx ved at placere benet på en pude når du sover.

Nyere retningslinjer understreger betydningen af optimal belastning. Derigennem anbefales det at benytte det skadede område i det omfang skaden tillader det. Første trin vil være passive bevægelser af fx benet udført af en anden, dernæst aktive bevægelse og længere i forløbet påbegyndelse af specifikke genoptræningsøvelser for at styrke området.

Lægelig hjælp: Ved mistanke om knoglebrud eller andre akutte skader skal du altid opsøge hjælp. I tilfælde af større blødninger komprimeres proximalt for skaden (nærmere legemets midte).

Løbedoktor er ikke en erstatning for lægelig behandling. Opsøg altid læge ved manglende bedring eller forværring af tilstanden (Ansvarsfraskrivelse).