Betændelse af lårets inadførere

Adduktor tendinopati (betændelse af lårets indadførere). Tilstanden skyldes en overbelastning af lårets indadførere. Det optræder hyppigt blandt idrætsudøvere i sportsgrene med pludselige retningsskift og accelerationer, herunder løbere, fodbold- og ishockey spillere. Adduktor longus er den hyppigst påvirkede muskel. Symptomerne er smerte på indersiden af låret og lyskenen ved berøring, under aktivitet og ved sammenklemning af benet mod modstand. Ubalance i muskelstyrken omkring hoften og bækkenet menes at være udløsende årsag til overbelastningstilstanden.

Hvad du selv kan gøre:

Initielt:

Senere:

  • Opsøg læge til sikker diagnosticering.
  • Undgå at udstrække musklerne i lyskenen da det kan forværre tilstanden.
  • Alternativ træning for at holde kroppen i gang.
  • Gradvis genoptræning af hoftens indadførere.
    Det berørte ben føres ind mod kroppens midten med modstand fra elastikken.

     

  • Tilstedeværelse af skæv symfyse (ledforbindelsen mellem bækkenknoglerne, foran blæren), kan forsøges korrigeret ved at gøre følgende:
    • Lig på ryggen med både hofter og knæ bøjet 90 grader. Dernæst presser benene udad mod modstand fra hænderne i 5 sekunder efterfulgt af en sammenklemning af benene i 5 sekunder, med hænderne placeret mellem knæene. En eventuel ‘klik’-lyd kan opstå når symfysen justeres på plads.

Lægelig behandling:

  • Diagnosen kan sikres ved hjælp af en ultralydsskanning og eventuelt suppleres med røntgen eller MR-skanning.
  • Henvisning til fysioterapeutisk genoptræning til genoprettelse af muskelstyrken omkring hoften og bækkenet. Træningen består typisk af øvelser til forbedring af koordination og styrke af de stabiliserende muskler, herunder især hoftens inadførere. Aktiv træning med øvelser har bedre effekt end massage, udspænding, ultralyd- og laserbehandling med videre.
  • Indsprøjtning af binyrebarkhormon (blokade) omkring senen.
  • I kroniske tilfælde er det en mulighed med kirurgisk behandling bestående af løsning af senetilhæftningen på bækkenet. Operationen har typisk god effekt, men kan have varierende resultater.

Løbedoktor er ikke en erstatning for lægelig behandling. Opsøg altid læge ved manglende bedring eller forværring af tilstanden (Ansvarsfraskrivelse).

Referencer: