Blødning fra endetarmen efter løb

Blødning fra mave-tarm kanalen efter store fysiske anstrengelser som fx. marathon skyldes manglende iltning af vævet i tarmene, betegnet “iskæmisk colitis” da blodet benyttes af musklerne i kroppen. Symptomerne er rød, blodig diarré eller blødning fra endetarmen samt anfaldsvise smerter fra maven. De fleste tilfælde af iskæmisk colitis forsvinder af sig selv og prognosen er god, men der er risiko for komplikationer i svære tilfælde.

Hvad du selv kan gøre:

Initielt:

  • Opsøg læge

Senere:

  • Når du i fremtiden løber er det vigtigt ikke at spise NSAID præparater som ipren og ibuprofen. Derudover er det vigtigt at drikke rigeligt. Hvis symptomerne opstår igen skal du udredes for andre sygdomme i mave-tarmsystemet.

Lægelig behandling:

  • Behandlingen er primært konservativ (afventende). Når man bløder kan det være nødvendigt at give væske intravenøst. Derudover kan lægen observere dig indtil du er frisk, eventuelt på et sengeafsnit.
  • Hvis symptomerne forsætter i mere end 2-3 uger (hvilket er usandsynligt), kan behandling med antibiotika og eventuelt kirurgi være nødvendigt.

Løbedoktor er ikke en erstatning for lægelig behandling. Opsøg altid læge ved manglende bedring eller forværring af tilstanden (Ansvarsfraskrivelse).

Referencer: