Gren i øjet

Når en gren rammer øjet kan det medfører skader på alle øjets strukturer. Den vil dog i mange tilfælde kun medføre en afskrabning af hornhinden med en afløsning af hornhindens yderste lag. Typiske symptomer er smerte, rødme i øjet, lysskyhed og tåreflod. Typisk heler skaden af sig selv. Lette skader heler indenfor et døgn og dybe skader tager længere tid og kan give ar i hornhinden.

Hvad du selv kan gøre:

Initielt:

  • Skyl øjet med vand.  Hvis der sidder noget i øjet som ikke kan skylles væk må du ikke selv forsøge at fjerne det, da det kan skade øjet.
  • Undgå at gnide eller trykke i øjet
  • Kontakt din egen læge i deres åbningstid eller ring til vagtlægen.

Senere:

  • Brug beskyttelsesbriller. Der findes specifikke sportsbriller til løb i skoven som fx orienteringsløb. Valget af briller afhænger af ventilationen så brillerne ikke dugger, glassets evne til ikke at få ridser, glasfarve samt indslibning af et læsefelt til kortlæsning. Link til o-butikkens udvalg.

Lægelig behandling:

  • Ved hornhinde afskrabning kan lægen dryppe lokalbedøvelse i øjet og bruge et farvestof på overfladen af hornhinden som gør skaden synlig. Behandlingen består af smertestillende medicin, antibiotisk salve og øjenklap som hindrer øjenlågets bevægelser over skaden. Kontaktlinser bør ikke anvendes før afskrabningen er helet.
  • I tilfælde af større skader på øjets strukturer kan kirurgi ved en øjenlæge være nødvendigt.

Løbedoktor er ikke en erstatning for lægelig behandling. Opsøg altid læge ved manglende bedring eller forværring af tilstanden (Ansvarsfraskrivelse).