Indeklemning i hoften

Gentagne belastninger og bevægelser i hoften kan medføre knogleudbygninger på lårhalsen (collum femoris) og kanten af ledskålen (acetabulum), kaldet ’cam’ og ’pincer’ deformiteter. Disse deformiteter medfører indeklemning i hoften (femoroacetabular impingement syndrom) som foranlediger smerter i lysken og ballen samt øget risiko for brusk- og ledlæbe skader i hofteleddet. Særligt kvinder er i risiko for at udvikle indeklemning i hoften. Symptomerne består af smerter omkring ballen og i lyskenen ved specifikke bevægelser og positioner samt ”klik” lyde og fastlåsning af hoften ved bevægelse. Derudover kan begrænset bevægelse og sammenfald i hoften pga. smerter finde sted.

Hvad du selv kan gøre:

Lægelig behandling:

  • Lægen kan ved hjælp af forskellige undersøgelser samt røntgen og MR-skanninger udrede dig for dine hofteledsproblemer.
  • I milde tilfælde kan fysioterapeutisk vejledt genoptræning have gavnlig effekt.
  • I moderate og svære tilfælde består den primære behandling af en kikkertoperation i hofteleddet (hofteartroskopi), hvor knogledeformiteterne fjernes og brusk- og ledlæbeskader repareres. Operationen har god effekt i størstedelen af tilfældene. Efterfølgende fysioterapeutisk genoptræning af muskulaturen omkring hofteleddet er obligatorisk.

Løbedoktor er ikke en erstatning for lægelig behandling. Opsøg altid læge ved manglende bedring eller forværring af tilstanden (Ansvarsfraskrivelse).

Referencer