Skade på forreste korsbånd

Mellem knæets laterale og mediale kompartement, der indeholder meniskene, findes det interkondylære område der indeholder det forreste- og bagerste korsbånd. Korsbåndene sikrer stabilitet af knæet i anterior-posterior retning (fremad-bagud). Det forreste korsbånd udspringer fra lårbenet lateralt i det interkondylære område og løber fremad og medialt (mod indersiden af knæet) hvor dens tilhæftning findes på toppen af skinnebenet i eminentia interkondylaris. Det forreste korsbånd forhindrer skinnebenet i at skride fremad ifht. lårbenet og sikrer rotationsstabilitet (anterolateral). Korsbåndet består af 2 bundter der sikrer stabilitet under hhv. strækning og bøjning (ekstension og fleksion). Skader på det forreste korsbånd opstår typisk når benet roteres på en faststående fod (pivotshift). Skaden forekommer ofte i kombination med meniskskader, skade på ledkapslen, kollaterale ligamenter (der sikre stabilitet til siderne) samt bruskskader og bagerste korsbåndsskader.

Symptomerne på forreste korsbåndskade er knæsmerter relateret til traumet, strækkedefekt i knæet og hævelse af knæet. Senere opleves at knæet ’giver efter’ og er ustabilt under aktiviteter som løb og sport særligt på ujævnt terræn eller med retningsskift.

Behandlingen af skaden afhænger af skadens omfang samt dine ønsker til fremtidig fysisk aktivitet. Ønsker man at genoptage løb i ujævnt terræn fx uden for skovstierne eller kontaktsport og boldspil bør kirurgisk behandling foretrækkes.

Hvad du selv kan gøre:

Initielt:

Senere:

  • Fysioterapeutisk vejledt styrketræning med fokus på lårets for- og bagside samt bevægeligheden af benet (4-6 mdr). Ved utilfredsstillende resultat kan operation foretages.
  • Elektrisk muskel stimulation (EMS) til modvirkning af muskelatrofi i låret og underbenet.
  • Alternativ træning som fx kajak/kano.

Lægelig behandling:

  • Diagnostiske undersøgelser (skuffetest, Lachmans test & pivot shift test) og MR-skanning kan bekræfte diagnosen. Derudover kan røntgenskanning vise slidgigtforandringer i kroniske tilfælde.
  • Kikkertkirurgisk korsbåndsrekonstruktion samt rekonstruktion af eventuelle samtidige skader. Korsbåndet rekonstrueres enten med sener fra eget baglår eller fra foran på knæet, men kan også udføres med ’donorsener’. Efter operation forventes ½-1års genoptræning. Ikke alle kan genoptage sportsgrenen på samme niveau som før skaden.

Løbedoktor er ikke en erstatning for lægelig behandling. Opsøg altid læge ved manglende bedring eller forværring af tilstanden (Ansvarsfraskrivelse).

Referencer: