En slimhindefold (plica) på knæets indvendige side findes i over halvdelen af den voksne befolkning. I nogle tilfælde kan slimhindefolden blive irriteret og hævet. Herved skraber den mod den indvendige lårbenskno hvorved den kan medføre skuremærker i brusken eller komme i klemme under knæskallen. Herved opstår der ømhed ved tryk på indersiden af knæet foran ledlinjen ind mod knæskallen. Slimhindefolden irriteres ved gentagne bøj i knæet under fx løb og cykling. I tilfælde af platfodethed kan folden irriteres yderligere pga. belastningsmønsteret.
Hvad du selv kan gøre:
Initielt:
- Aflastning ifølge RICE princippet: Ro, Is, Kompression og Elevation.
- Betændelsesdæmpende medicin (NSAID) i form af ibrufen tabletter eller voltaren gel. Følg altid den vedlagte vejledning.
Senere:
- Undgå brystsvømning da belastningen herved kan irritere slimhindefolden yderligere.
- Indlægssåler til korrektion af overpronation.
- Tapening af knæskallen

- Genoptræning af lårets muskler, særligt vastus medialis musklen (VMO) på lårets inderside. Se blandt andet nedenstående video.
- Alternativ træning der ikke fremkalder smerter.
Lægelig behandling:
- Diagnosticering med ultralyd- og MR-skanning.
- Binyrebarkhormon indsprøjtning i knæleddet.
- Kikkert kirurgisk fjernelse af slimhindefolden (artroskopi).
Løbedoktor er ikke en erstatning for lægelig behandling. Opsøg altid læge ved manglende bedring eller forværring af tilstanden (Ansvarsfraskrivelse).
Referencer: