Træthedsbrud i foden

Træthedsbrud er en sjælden tilstand der opstår som følge af gentagne belastninger på knoglen. Vrid og bøj i knoglen kan medfører små brud i knoglen der med tiden udvikler sig til træthedsbrud. Samtidig mangel restitutionstid giver desuden knoglen mindre tid til at reparere sig selv. Træthedsbrud opstår blandt løbere der få måneder tidligere har påbegyndt løbetræning samt idrætsudøvere der øger træningsmængden før konkurrence. Træthedsbrud er hyppigere blandt kvinder og opstår hyppigt i visse knogler i foden i form af mellemfodsknoglerne (metatarsal knoglerne), bådbenet (naviculare) og rullebenet (talus). Symptomerne på træthedsbrud er smerte ved berøring (direkte og indirekte) i det påvirkede område samt smerte under vægtbærende aktiviteter som gang og løb og forsvinder i hvile.

Hvad du selv kan gøre:

Initielt:

Senere:

  • Alternativ træning
  • Undgå at teste om benet er helet før den angivne tid fra lægen.
  • Genoptræningen ved fysioteraput varer typisk mellem 2-4 måneder inden man kan løbetræne som før skaden.
  • Herefter langsom, gradvis øgning af træningsmængden (10% pr. uge maks) uden for stor belastning eller træningsintensitet.
  • Løb på blødt underlag fx i skoven og undgå asfalt.
  • Benyt sko med støddæmpning
  • Kvinder i og efter overgangsalderen bør opsøge læge mhp. kostvejledning da knoglernes massefylde falder pga. nedsatte østrogen mængder.

Lægelig behandling:  

  • Diagnosen kan bekræftes med en scintigrafisk undersøgelse eller vha. en MR- eller CT-skanning.
  • Træthedsbrud i foden har større risiko for manglende heling og dannelse af falske led (pseudoartrose), end træthedsbrud i andre knogler. Behandlingen er derfor immobilisering af anklen i gips eller ortose (bandage) i 6 ugen uden vægtbæring. Herefter gravist øgning af aktivitet indenfor smertegrænsen. Desuden korrigeres eventuelle fejl i belastningsmønstret med skoindlæg.
  • I visse tilfælde kan kirurgi være nødvendig ved brud i naviculare og talus. Træthedsbrud ved basis af 5. mellemfods knogle og i sesamknoglen under hovedet af 1. mellemfods knogle heler dårligt pga. træk fra bestemte muskler (m. peroneus brevis og m. flexor hallucis brevis). Disse behandles således kirurgisk med skruer og fjernelse af knogledele.
  • Opfølgning mhp. at undgå komplikationer som dannelse af et falskt led ved bruddet (pseudoartrose).
  • Henvisning til fysioterapeutisk genoptræning.
  • Lavintensitets pulserende ultralyd (LIPUS) kan have effekt på helingen af træthedsbruddet.

Løbedoktor er ikke en erstatning for lægelig behandling. Opsøg altid læge ved manglende bedring eller forværring af tilstanden (Ansvarsfraskrivelse).

Referencer